23/ 06/ 16

Candidadiæten

Det er sommer og jeg drømmer om, at hente drengen tidligt. Smide badetøjet i cykelkurven, og cykle ud for at finde vand at dyppe tæerne i. Uden planer, og måske helt spontant finde mad og melon på vejen, der kan gøre det ud for en aftensmad for to voksne og en sulten toårig. Jeg drømmer om at mødes med veninder, drikke et stort glas aperol spritz, knække peanutnødder i deres skal og vende verdenssituationen.

hyldeblomster

[Opgav tanken om at lave hyldeblomstsaft. Men har dog overvejet at lave en slags pakora af hyldeblomster – altså friteret i en dej af kikærtemel]

Men jeg er på Candidadiæt. Eller altså anti-candidadiæt, som det ret beset er. Vi kunne også kalde den anti-festdiæten, anti-socialiseringskuren, anti-spontanitetsdiæten. Hvis det var en opskrift, ville den se således ud:

Opskrift på anti-candidadiæt/anti-socialiseringskuren

  • Intet oksekød/svinekød
  • Intet sukker
  • Ingen frugt, heller ikke den tørrede slags
  • Ingen nødder (mandler undtaget)
  • Ingen mælkeprodukter
  • Ingen hvede (og andre kornprodukter)
  • Ingen gær
  • og et par andre ting, du skal undgå

Sådan mister du dit gode humør og isolerer dig socialt:

  1. Gennemsøg dit lokale supermarked for ting, der ikke indeholde ovenstående
  2. Buk under og indse, at du bliver nødt til at bruge alle dine penge i helsekosten
  3. Erkend, at alt mad skal laves fra bunden, og at lifesavers som en hurtig hente-pizza er en utopi
  4. Omfavn din skæbne og se det som et kreativt benspænd i din madlavning
  5. Opret et board på pinterest med de få retter, der ser interessante ud
  6. Fantaser om vandmelon og jordbær og alle de frugtsalater du engang skal indtage
  7. Indse, at dine nye bedste venner i køkkenet er kokosolie, mandelsmør og kakaonibs, men at sidstnævnte aldrig bliver et venskab for livet
  8. Bed til den gud, du ikke tror på, at det her lort virker

Egentlig er aftenmåltiderne ikke de sværeste – hvis altså de bare foregår herhjemme. For hver gang jeg laver en plan om, at vi skal ud af huset, så er min næste tanke – hvad skal jeg spise, når vi er ude. Og det er nok det, der er det hårdeste: at kuren helt fucker med mit sociale liv.

Det har været en uge nu, og jeg regner med at tage et par uger mere. Før det, kan jeg ikke se, om det har virket. Men lad os da for guds skyld håbe det…

Og hey, hvis du er typen, der døjer med det samme, vil du så ikke være med til at samle opskrifter på Pinterest?

Save

Save

Save

Save

Save

Save



21/ 06/ 16

På vej videre

flatlay

[En af sjove opgaver: at tømme en dansk popsangerindes taske på jorden]

I dag var der reception på jobbet. Afskedsreception med bobler og chokolade (til dem, der ikke hygger sig med en anti-Candidadiæt). Og dér midt i småsnakken slog det mig – det der med at være på vej videre, som jeg jo også er.

Der var rørende afskedstaler med fine ord. Men der var også folk, der trippede for at komme videre med arbejdsdagen. Alt imens den i hvert fald på denne arbejdsplads er uigenkaldeligt forbi for receptionens midtpunkt.

Om to uger er det min tur. Så går jeg på ferie, uden at have noget at komme tilbage til efter ferien.

Det føles meget mærkeligt. Jeg har givet tre år til et sted, som nogle gange har været sjovt og hvor der altid har været plads og rum til, at min kreativitet kunne udfolde sig. Mens det på andre tidspunkter har været ved at kvæle mig på grund af stikkende og nedladende kommentarer fra en kollega.

I virkeligheden har jeg måske længe været på vej videre. Jeg har ingen illusioner om at skulle nå at få en sølvnål for lang og tro tjeneste på samme arbejdsplads. Men jeg drømmer om at være et sted, hvor min faglighed kan udvikle sig og hvor jeg kan trives i mange år.

[Altså, jeg kommer til at savne rigtig mange af mine kollegaer. Og så kommer jeg til at savne det gode selfielys på bagtrappen]

[Altså, jeg kommer til at savne rigtig mange af mine kollegaer. Og så kommer jeg til at savne det gode selfielys på bagtrappen]

Save

Save

Save



20/ 06/ 16

Mandag til søndag: jubilærer og ugens andre mærkedage

I går var det søndag, og søndag er jo gået hen og blevet en sikker listedag. Jeg var dog ikke helt menneske i går, så søndagens liste over jubilæer og ugens andre mærkedage får du altså først nu.

Mandag må gå over i historien som den mest mærkværdige mandag i nyere tidsregning. Efter at have sovet ca 3 timer natten til mandag, havde jeg første dag på nyt job. Mens jeg venter på den nye chef i receptionen, ringer en journalist fra Berlingske. Jeg er så træt, at det er et held, at jeg har overlevet cykelturen. Så det med at sætte ord sammen til sætninger, er lidt af en opgave, da hun spørger, om jeg vil medvirke i et interview om mit specialeemne. Jeg overlever første arbejdsdag, bliver interviewet, fotograferet og havner på Berlingske mandag aften. Helt vildt.

 

Digital sociolog: Mødre tænker sig om, når de deler

 

Tirsdag kommer ind på en flot anden plads over de mest mærkværdige dage. For der ringede Aftenshowet. Som sådan ikke noget odiøst i det. De ville jo sådan set også bare dække hele børn på sociale medier-emnet. Og fint nok. Jeg sagde ja til den flinke journalist, der ringede tirsdag formiddag. Hun ringede igen ved middagstid og sagde, at historien var af igen. Så skrev hun lidt senere og sagde, at helt af var den ikke. Først 15.30 ringede hun og sagde, at de ikke skulle bruge mig, men havde fået fat i Masha Vang i stedet. Da klokken blev 19 og Aftenshowet tonede frem sad Cana Buttenstrøm og Joey Moe i studiet. Jeg er pænt glad for, at jeg ikke laver tv. At navigere i kaos får en helt ny betydning.

Onsdag var deja-vu-dag. En tur til lægen. Op på briksen og fødderne i stigbøjlerne. Samme besked som sidst. Fuck. My. Life. Jeg tog piller i seks uger sidst. Det er en måned siden, at jeg blev færdig med dem. Og jeg gider egentlig ikke skulle prøve igen, når jeg alligevel ender tilbage i de lortestigbøjler.

Så torsdag startede jeg på en anti-Candidadiæt. Ingen sukker, ingen frugt, ingen tørret frugt, ingen mælkeprodukter, ingen hvede, og en masse andre nej’er. Svampen skal sultes, som de siger på internettet. Og svampen og jeg deler tilsyneladende livretter. Har pt brugt 2000 kroner i Brugsen og i helsebiksen på madvarer, der må kategoriseres som pænt alternative.

 

Torvehallernes frugt og grønt

Almindelige bivirkninger ved afgiftning kan være ekstrem lyst til at snave grøntboden i Torvehaller i knæ. Or so I’ve heard…

 

Fredag markererede jeg halvårsdagen for, hvornår jeg sidst har været i træningscenter ved at holde et halv minuts tavshed for min tabte kondi. Men jeg betaler stadig. Medlemsskaber til fitnescentre er den moderne form for at betale aflad.

Lørdag: Hvordan man ser ud, når man er smurt ud over sofaen, har hovedpine og mest af alt har lyst til at tage hovedspring i en af Ørestads kanaler.

 

Lørdag nåede jeg nulpunktet. Havde svoret at jeg aldrig skulle på detox. Så det er første gang, jeg på egen krop mærker, hvordan sådan en kold tyrker på alt det sjove indvirker på systemet. Tung tung hovedpine, vilde humørsvingninger, kvalme og døsighed. Mere død end levende. Så død, at jeg var nødt til at aflyse min tur til Northside søndag.

 

 

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save





Velkommen til min kreative legeplads
Astrid, København

skribent | digital sociolog | listeskriver

hverdagen | frie udfoldelser i garn | moderskab | fotografi | feminisme | mad | store og små opdagelsesrejser

Følg med

følg med på Bloglovin

Follow on Bloglovin