18/ 05/ 16

Ny tatovering og spørgsmålene, der følger

tatovering

Jeg har fået en ny tatovering, og jeg er simpelthen så glad for den.
Den er alt det jeg drømte om og mere til.

Den sidder på min underarm og minder mig om de ting, jeg elsker at gøre. Nemlig håndarbejde. Den er fin og feminin og som tatoveringen før den, er den lavet af Marija Ripley fra The Sailors Grave.

I anledning af den senest ankomne følger hermed fire mere eller mindre begavede spørgsmål, som jeg har fået i kølvandet efter en ny tatovering:

Forstyrrer det ikke folks billede af dig?

Hvilket billede? Jeg aner jo reelt set ikke, hvilket billede folk har af mig, og hvorvidt jeg selv vurderer, at det billede stemmer overens med den personlighed, som jeg betragter som min.
Selvfølgelig betyder det noget, hvis det indvirker på folks opfattelse af mit professionelle virke. Men jeg ved det ikke, og egentlig lever jeg nok i lykkelig uvidenhed.
Hvad angår andre mennesker, fremmede, bekendte eller andre som lægger tatoveringer til grund for en negativ opfattelse af mig, så bare ærgerligt. Jeg er mere eller mindre holdt op med at gå op i, hvad andre synes. Det er mit liv for kort til. Jeg ville dog ønske, at jeg var nået hertil for 15 år siden.

Er det ikke dumt at få en tatovering, når du skal finde et nyt job?

Jo måske, hvis den sad på halsen og mit eneste ønske var at arbejde for Mærsk, Deloitte eller andre steder med synlige og dog uskrevne regler for uniformering. Altså med andre ord steder, hvor min krøllede hjerne alligevel ikke passer ind. Og det vigtigste må vel være om min hjerne og mit hjerte passer ind – passer de ting ind, er jeg sikker på, at der også er plads til underarmen.

Gør det ondt?

Ja. Mere end jeg kunne huske. Også dagen derpå.

Hvad synes din mand om det?

Seriously? Hvad synes din kone om, at du er en ass hat? (Altså det sagde jeg ikke i situationen, men det var det, jeg tænkte)

 



14/ 05/ 16

Isn’t it ironic


At stillingsopslaget og ansøgningslinket uden specifik slutdato er pillet ned, når man har knoklet i to dage på at få ansøgningen færdig.

At man får besked om, at ens far igen er blevet indlagt, når man selv ligger med maveinfluenza.

At man tilmelder sig pakkeboksen, og ens pakke alligevel havner i den kiosk med det mest uduelige personale øst for Valby Bakke.

At det gode vejr ikke fortsætter, når man har fri.

At man har hævet sig over alt lortet, er blevet i godt humør, har børstet familien af, slæbt dem med i Tivoli, hældt så tilpas meget hvidvin på sig selv og andre, at alle bekymringer for en stund er væk, for at komme hjem og ligge søvnløs over selvsamme lortebekymringer.

#lorteuge



10/ 05/ 16

Nu på Facebook

DSC_0229

Jeg havde egentlig svoret, at jeg aldrig skulle have en Facebook-side til min blog igen. Men jeg er så sygt meget til fals for smiger, og samtidig ikke fan af at spamme gamle kollegaer med blogindlæg om hverdagsfails. Så derfor: Kom forbi og like min side. Den findes på facebook.com/nerdybynaturedk.

Det fede ved at være indehaver af en Facebook-side er, at man kan dele alle de ting, som ikke lige passer til et blogindlæg, men dog passer ind i de ting, jeg skriver om. Det bliver altså derfor ikke kun blogindlæg, der finder vej til siden.





Velkommen til min kreative legeplads
Astrid, København

skribent | digital sociolog | listeskriver

teknologi | feminisme | moderskab | fotografi | håndarbejde | mad | store og små opdagelsesrejser

Følg med

følg med på Bloglovin

Follow on Bloglovin