Om Nerdy by Nature.
Hej!
Jeg hedder Astrid Bigoni og jeg har siden 2013 hjulpet virksomheder og organisationer med deres digitale kommunikation.
Jeg finder kernen i dine strategiske mål og forvandler dem til realistiske og håndterbare indholdsplaner.
at sætte mål for jeres kommunikation
at finde de rette platforme, I bør udkomme på
at finde på koncepter og definere formater, som gør det let for jer at udkomme
at skitsere indholdsplaner, der tager udgangspunkt i jeres mål og ressourcer
at skrive tekster og opslag, som bliver læst
Det kan jeg hjælpe med:
På det strategiske plan har jeg blandt andet hjulpet tænketanken ONE\THIRD med at sætte en strategi for deres digitale kommunikation. Det arbejde har blandt andet involveret et audit af deres LinkedIn-side, en definering af specifikke formater til at kommunikere et casekatalog og en årsrapport og så har jeg varetaget deres daglige produktion og drift af LinkedIn-siden.
Et andet strategisk samarbejde har været med healthtech startuppen Radiobotics. Her var målet at positionere sig som en startup med holdninger til digitalisering og sundhedsvæsenet. Helt konkret udmøntede det sig i forskellige blogindlæg og en kronik.
På det taktiske plan har jeg hjulpet forskellige mindre virksomheder med deres tekster, deres nyhedsbreve og deres indhold til sociale medier.
Mine kunder bruger mig til både det strategiske og taktiske arbejde
Book mig til en halv times digitalt kaffemøde
Så kan vi se om der er et match mellem dine behov og mine kompetencer.