OnlyFans - paradokser, patriarkatet og porno

Denne tekst udkom første gang i mit nyhedsbrev Nerdy by Nature 29/1 2021.Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Forleden faldt jeg over et indlæg, der klandrede TV2News' dækning af OnlyFans for at være for ukritisk (ca 24 minutter inde). Den seneste uge har TV2 blandt andet bragt en TV2 Echo dokumentar, hvor to personer der tjener penge på platformen ved at sælge nøgenbilleder og videoer, deltager.

Kritikken i indlægget gik på, OnlyFans var en form for prostitution og at prostitution er noget, der kræver exitprogrammer for dem, der ønsker at forlade <–øå654ybranchen og at de perspektiver ikke var en del af dækningen.

Jeg studsede over indlægget, fordi det lidt lignede den feministiske automatreaktion: "det er synd for kvinder fordi patriarkatet". Denne version havde mere klang af "nye former for betalt nydelse (i mangel på bedre ord) er synd for kvinder, fordi patriarkatet" og den måde at argumentere på, bliver en tand for reaktionært og unuanceret. For der er ingen tvivl om, at der er en del pointer at udlægge, når det kommer til OnlyFans og jeg kan kun være enig i, at både TV2News og Echo dokumentaren ikke var kritiske nok. Denne udgave bliver hermed et forsøg på at udrede forskellige feministiske perspektiver på platformen.

For dem, der ikke har været på internettet det seneste års tid, så er onlyfans.com et website, hvor indholdsskabere som fx fitnessinstruktører, kokke, kendisser eller sexarbejdere kan tage penge for videoer, billeder eller lignende. Sitet har eksisteret siden 2016. Som fan betaler man for et abonnement på månedsbasis. Man kan også tippe indholdsskaberen for bestemte billeder, ligesom indholdsskaberen kan sælge mere værdifulde (altså mere raunchy) billeder eller videoer. Modsat mange sites som fx Instagram eller Tumblr skal man være 18 år for at bruge OnlyFans og tilbyde indhold på sitet. Indtil 2018 var Tumblr ellers hjemsted for meget niche softcore før sitet lavede sine retningslinjer om og en mere puritansk lovgivning i USA gjorde det ulovligt at annoncere for sex på nettet. Så der var et hul i markedet, som OnlyFans snuppede. OnlyFans findes ikke som app, dels på grund af Apples indholdsrestriktioner og dels fordi Apple i så fald også ville skulle have en andel af indtægterne.

Det seneste år, hvor det meste af verden har været siddet fast derhjemme, er OnlyFans eksploderet. Platformen har over 1 million indholdsskabere og er vokset fra 7,5 millioner brugere i november 2019 til omkring 85 millioner brugere globalt i december 2020. I 2020 udbetalte platformen 12,3 milliarder kroner til indholdsskaberne.

Så der er dollars i at tage tøjet af, men kritiske røster har også påpeget, hvordan det kan være rigtig svært for nybegyndere eller indholdsskabere uden et etableret publikum at tjene penge på at lave indhold på OnlyFans. De store og kendte profiler kan måske genere store summer ved at sælge ekslusive nøgenbilleder direkte til deres fans. Men for nyopstartede kan det være hårdt og langvarigt arbejde at skulle nå over tærsklen på $200, der er minimum for at få udbetalt sine penge.

Og nok var der en gang, hvor pornostjerner var stjerner, der tjente store penge. Men det er længe siden. For porno er i dag for det meste gratis. Og det er et af de største paradokser ved OnlyFans, at brugerne gladeligt betaler op til $50 om måneden for at følge en indholdsskaber og dermed se billeder og meget korte videoer, mens man skal betale ekstra for fx et cumshot eller en sprøjteorgasme. OnlyFans kan nemlig hurtigt blive en meget dyr fornøjelse, hvis man typen, der gerne vil følge hele processen (om man så må sige).

Så når internettet flyder over med gratis porno, hvorfor så betale (dyrt) for noget, der er mindre eksplicit? Tja, man kan vel kalde det personlig porno. For på OnlyFans er det relationen mellem indholdsskaberen og brugeren, der kan noget. Her er indholdsskaberen mere som en fræk online kæreste, som man kan have interaktioner med og fantasere om, end en pornostjerne. På TV2News sagde Emma Jensen, der er en ung indholdsskaber, at hun sælger ikke sex. Det er ikke fordi, at hun ikke sælger pornografi. Det gør hun. Men ifølge hende indgår hun i et forhold med sine brugere. Den udtalelse er der en masse interessant i. For så er vi ude i en kommercialisering af relationer – og er det så lidt som at skabe loyale og købedygtige fanfællesskaber på andre platforme (fx instagraminfluencere) eller er vi stadig mere henne i escort-afdelingen? Det har jeg ikke noget svar på.

OnlyFans har også en anden appeal, fordi her, modsat Pornhub og deslige, ikke er ret meget hardcore porno. Det der er, er korte glimt, for den fulde pakke skal du have pengene op af lommen for. Som bruger kan du nemlig betale for, at indholdsskaberen laver den type indhold, som du har lyst til. Det betyder, at diverse kinks kan tilfredsstilles. Og det åbner samtidig op for en større diversitet i indholdet og en større mangfoldighed blandt dem, der skaber indholdet. Fx kan transpersoner eller personer med handikap kan lave pornografisk indhold på deres egne præmisser. Det er stort, fordi de ofte risikerer at blive udnyttet i en industri, der feticherer alle andre end hvide, tynde og storbarmede kvinder. Samtidig giver det dem mulighed for at tjene penge i en verden, hvor transpersoner ofte bliver diskrimineret. Det giver i sidste ende også andre transpersoner den glæde, der er forbundet med at opleve mennesker der ser ud som dem selv i porno. Denne reddit-tråd giver gode svar på, hvorfor mange transpersoner tjener penge på OnlyFans.

Men det er selvfølgelig ikke all fun and games. Sexarbejdere på platformen har kritiseret de store influencere og kendisser, der er strømmet til OnlyFans og hurtigt har været ude og fortælle, hvordan de hiver store indtægter ind på platformen. Det sætter urealistiske forventninger i folk, som ikke har brugt år på at skabe sig et navn og et publikum. For sexarbejde er hårdt arbejde og sexarbejde på OnlyFans er ikke mindre hårdt.

Influenceren Fie Laursen er måske den mest kendte dansker, der er på OnlyFans. Hun har i den forbindelse (igen igen) fået på puklen for at lokke unge (kvinder) i fordærv. Hun har siden maj sidste år lavet voksenindhold på OnlyFans og har tilsyneladende tjent penge nok ved sit arbejde på OnlyFans til at købe et hus i Spanien. Kritikken lyder på, at hun som influencer har mange meget unge følgere, som kunne se sig fristet af at tjene mange penge på noget, som man som voksent og respektabelt menneske helst ikke skal tjene penge på.

Og ja, man skal være kritisk over for folk, som vil lokke andre til at lave porno. I get it. Trafficking er bestemt heller ikke for sjov. Men præmissen for argumentet er, at sexarbejde eller porno ikke er lødigt arbejde, at det er en karrierevej, man ikke bør vælge.

Og det argument har i mine øjne en klang af, at sex er noget, der kun bør foregå mellem to samtykkende individer, hvor der helst er en romantisk relation. Og det er sgu en snæver og utilsvarende kasse at parkere sex i.

En anden del af argumentet handler om, at unge kvinder hurtigt kan få skubbet til grænser, der måske ikke skulle have været flyttet og at de måske ikke kan overskue konsekvenserne af at lave porno. Det tror jeg helt sikkert der er noget i. Jeg synes dog ikke nødvendigvis, at man skal undervurdere unge kvinders evne til at reflektere over deres valg eller deres indsigt i, hvordan digitale medier fungerer.

Anti-prostitutionsfeminister hævder, at prostitution er en udnyttelse af kvinder og resultatet af det patriarkale samfund. Med dette perspektiv har prostitution en negativ effekt både på den enkelte prostituerede og på samfundet generelt, fordi det opretholder negative stereotype forestillinger om kvinder. Og indlægget, som oprindeligt pirrede min nysgerrighed om OnlyFans, tager netop denne side i det, man vel uden overdrivelse kan kalde en dyb kløft i feminismen. Nemlig mellem antiprostitutionsfeministerne, der kalder sexarbejde for prostitution, og på den anden side prosexarbejdsfeministerne, der ser sexarbejde som et legitimt valg for de personer, der vælger det. I dette perspektiv er der forskel på tvungen prostitution som ofre for trafficking udfører og det frie valg til arbejdet, som mange sexarbejdere tager.

Det kommer næppe som den store overraskelse, at jeg bekender mig til sidstnævnte fløj. Feminisme for mig handler om solidaritet, og at støtte op om sexarbejderes rettigheder, fx retten til at organisere sig, til understøttelse og til at kunne arbejde i tryghed, er for mig det mest solidariske.

Derfor synes jeg også, at måden hvorpå OnlyFans partout skal fremstilles som noget skidt, der tiltrækker svage unge kvinder, der ikke kan sætte grænser og i sidste ende spytter traumatiserede stakler ud, er alt for ensidig.

Vi skal alle tjene penge. Mange podcastere hopper over på Podimo eller på Patreon, hvor deres fans kan betale direkte til dem. Vi journalister smutter på Substack, hvor vi kan tage penge for vores nyhedsbreve. Sexarbejdere, der ikke kan tjene penge, dels på grund af pandemien og dels på grund af faldende indtægter i en branche, hvor produktet altid er gratis, skal også kunne tjene penge. Og ja, der er forskel på at have arbejdet som stripper og begynde at tage penge for det på nettet, og så være 18 og ikke være tør bag øret og så hoppe ud som softcore-indholdsskaber. Men jeg er ikke sikker på, at det er der, fokus bør være.

I stedet kunne vi kigge på, hvilken økonomisk usikkerhed, der gør, at nogle mennesker ser OnlyFans som eneste udvej. Den her skide pandemi har været ekstra hård ved dem, der i forvejen var mest udsatte, som fx sexarbejdere og transpersoner. Og så er det også essentielt at kigge på, at vi i det her felt befinder os i en platformsøkonomi, hvor OnlyFans.com tager 20 procent af en indholdsskabers indtægt. Indholdsskaberne er helt alene og underlagt platformen. Så hvis OnlyFans en dag beslutter sig for at lukke for pornografisk indhold, må de pornografiske indholdsskabere se både deres indtægt og det publikum, som de har knoklet for at opdyrke, forsvinde. De har ingen rettigheder og er ikke organiseret i fagforeninger. De skal selv sørge for at have styr på forsikringer, feriepenge og det at undgå et skattesmæk. Det er prekært, ligesom Wolt-arbejdere og andre gig-baserede job. Samtidig er de modsat fx strippere på en klub helt alene om at håndtere ubehagelige brugere og ligesom de risikerer online trusler, doxxing og lignende.

Det mest interessante ved TV2News dækning var en bemærkning om, at vi jo alle er ansvarlige for de konsekvenser, det har for de mænd og kvinder, der gør sig pornografisk indhold på OnlyFans. Det er os, der har magten til at fordømme andres handlinger eller lade være. Det er os, der kan vælge at se stort på, at nogen har taget tøjet af på nettet, når vi ansætter en ny medarbejder.