Self-care: Hvordan jeg passer på mig selv

gold-dr-martens

Det går stærkt for tiden. Med et nyt job, der indebærer en app-lancering i den nærmeste fremtid, et websiteprojekt i fritiden og en artikel, der hverken er helt eller halvt færdig og snart har deadline, har jeg nok at rive i.

Og fordi det meste er sjovt og giver mig energi, giver det mening, selvom det på samme tid dræner.

Alligevel er det nye job så stor en omvæltning for mig, at jeg bliver nødt til at passe på mig selv lige nu. Men hvordan er det lige, at man passer på sig selv? Hvordan sikrer man sig, at det hele ikke bliver for meget præstation, jag og for lidt nærvær, solskin og mig-tid?

Well, umiddelbart har jeg ikke et klart svar. Men jeg har flere ting, jeg gør, for at passe på mig selv for tiden.

eftera%cc%8arsblad

1. Jeg anerkender, at jeg ikke skal præstere mit ypperste 100 procent af tiden

Jeg kan ikke være hardcore effektiv i al min arbejdstid. Det kan ingen. Og det bliver jeg nødt til at minde mig selv om de dage, hvor det måske kan synes som om, at jeg sidder fast i et sort hul, der hedder Facebook. Jeg tror, at samfundet gerne vil fortælle os, at hvis vi bare tidsoptimerer lidt her og der, så performer vi helt vildt og slår kineserne. Jeg tror også, at skal huske på, at vi bare er mennesker.

2. Jeg anerkender, at alle dage ikke er lige gode

I lighed med det overfor, er der bare dage, hvor jeg sidder fast på facebook, græder lidt ned i aftensmaden og er dum overfor min familie. De dage korrelerer som regel med de kritiske punkter i min cyklus. Hej biologi.

3. Jeg undgår fester og middage med fremmede

Jeg kan rigtig godt lide at møde nye mennesker, have interessante rødvinspåvirkede samtaler og få nye input. Bare ikke, når jeg ikke er på toppen. De sidste to gange jeg har forsøgt, er det ikke endt særlig godt. Og det vil jeg hverken byde mig selv eller værten.

4. Jeg får luft

Selv det bare er, at stå af cyklen på vej hjem fra vuggestuen, eller bruge ti minutter på rutchebanen på legepladsen, eller finde fem blade under et træ på vejen hjem. Eller gå en tur i min frokostpause. Luft og lys.

5. Jeg prioriterer

Jeg vil gerne træne. Men lige nu er tiden slet ikke til det, så jeg har opsagt mit medlemskab, så jeg ikke skal have dårlig samvittighed over det også. Jeg vil også gerne se mine veninder. Jeg gad også godt nå i IKEA på lørdag. Men jeg når nok kun en af delene og det er ok. Det vigtigste er min familie, min søvn og at jeg har det godt.

❤️❤️❤️

eftera%cc%8arstrae blade

Save

Save

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *