Nyheder fra Stars Hollow

stars-hollow

Hver dag sidder jeg til frokost og tænker, at nu skal jeg komme med en eller anden hyggelig anekdote fra min hverdag til mine kollegaer. Og alle dage undtagen mandage kommer jeg til kort.

For der sker jo vitterlig ingenting i mit liv.

Med en mand, der det meste af oktober turnerede i Afrika og et nyt job har der ikke været overskud til noget. Oktober har været til og fra vuggestue, arbejde, madlavning, putning, og sidst, men ikke mindst Gilmore Girls.

Og livet i Stars Hollow går som bekendt videre. Heldigvis. Serien bliver bestemt heller ikke ringere af at have så forbandet mange afsnit. Lige nu er jeg på afsnit 9 ud af 22 [sic!!] i sæson 3. Og i alt tæller serien altså 7 sæsoner.

Så denne vinter kan godt vare længe,mens jeg bruger uforbeholden lang tid på at drømme om, at jeg en dag vil smage Lukes pandekager.

In other related news. Se lige hvem jeg stødte på ovre på IMDB. Yes, det er Jess. Voksen-Jess med skæg og baby med Mandy Candy Moore.

[THIS IS US (Photo by: Ron Batzdorff/NBC)]
[THIS IS US (Photo by: Ron Batzdorff/NBC)]
THIS IS US -- "Kyle" Episode 103 -- Pictured: Milo Ventimiglia as Jack -- (Photo by: Vivian Zink/NBC)
[THIS IS US (Photo by: Vivian Zink/NBC)]
Er jeg måske den eneste, der stadig forbinder Mandy Moore med musik? Uuuh oh! Yeah yeah yeah yeah! Nå, ok. Så er I heldige og nok født efter 1990.

Den 25. november er der premiere på 4 nye afsnit af Gilmore Girls på Netflix. Jeg har fået et hot offer fra min egen Jess (der altså er en kvinde og ikke en del af hverken en god fantasi eller et manuskript) om at kommer over til hende i London og se de nye afsnit lige efter premieren.
Og ved I hvad? Det skal jeg. Ikke mindst fordi, at det vil betyde, at der sker noget nævneværdigt i den del af mit liv, der ikke handler om job.

Vi ses på Netflix!

 

 

 

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

One Reply to “Nyheder fra Stars Hollow”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *