Min sommer

Så oprandt dagen. I morgen er det ifølge kalenderen efterår og sommeren er slut. Det er jo ikke fordi at dette års udgave vil gå hen i historien som den bedste rent vejrmæssigt.

Men til gengæld har det været en af de hyggeligste. Den har også været en af de hårdeste. Men efter et år med junior har vi efterhånden lært at sætte forventningerne og aktivitetsniveauet ned. Og selvom jeg havde ambitioner om at nå flere af byens gratis koncerter under jazzfestivalen, på Christiania og i byhaven ved Pumpehuset, så nåede jeg også det jeg skulle. Det vigtigste var vel først og fremmest at spise is med mine to mænd. Og det gjorde vi.

DSC_0105

IMG_6684

Jeg nåede faktisk også en tur til London. Jeg fik set og krammet gamle venner, fik spist god morgenmad og nydt byen. Det kan du læse om her og her.

DSC_0109 DSC_0155 DSC_0163

Jeg har tilbragt stort set hele sommeren i et par træsko, nemlig mine Lottas from Stockholm. Jeg er sindssygt glad for de to par, jeg har. Og drømmer om et nyt par, der kan bære mig ind i efteråret.

DSC_0096 DSC_0110

Vi har brugt rigtig mange eftermiddage på altanen. Ham her er meget nysgerrig på planter, sten og jord. Alt skal selvfølgelig lige en tur i munden. Jeg er taknemmelig for, at han gider tilbringe så meget tid med mig derude, og ser iøvrigt frem til den dag, hvor han ikke længere skal smage på ALT. DSC_0135

HipsterbarnDSC_0150

Og så var der en, der kunne fejre sin første fødselsdag. Balloner, mormor og en vanvittig god lagkage var de største hits den dag.DSC_0203 DSC_0196

To uger i sommerhus. Ikke verdens bedste vejr, men verdens bedste mormor. Dage med middagslure til hele familien, grill, ture og gyngeri.DSC_0228 DSC_0255 DSC_0029

Åh <3 Italien. Det var dejligt at være tilbage hos svigerfamilien, spise god is, drikke god kaffe, cykle ture og så fik vi da vist også set en masse synkronsvømning i tv. Og så var der også lige en enkelt tur til Venedig.DSC_0019 DSC_0186 DSC_0250

J har gået med sin gåvogn i månedsvis og alle – uden undtagelse – har sagt, “nu begynder han ligestraks at gå”. Men det gjorde han ikke. Han kravlede sig igennem det meste af sommeren indtil sidste tirsdag, hvor han pludselig gav slip på vores hænder og begyndte at stavre robotagtigt afsted. IMG_6207

Ture på stranden i august med drengen, der elsker vand og sand.

DSC_0297IMG_6218 IMG_6336

Nå ja, dette blev sommeren, hvor jeg vandt en iPad. Sådan en havde jeg ikke i forvejen, så den faldt på et teknologisk tørt sted. Det var i en konkurrence på Instagram, og jeg vandt med dette foto.IMG_6705

Skønne Natasha havde fødselsdag og inviterede til Studio54-fest. Jeg fik danset så meget, at jeg havde ondt i fødderne tre dage efter.IMG_6916

Og ja, det smukkeste bryllup i Sverige. Med nok kærlighed til at bære os langt ind i efteråret.DSC_0028 DSC_0130

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *